Prøvekørsel og slet-spærre
Prøvekørsel
Klik på Prøvekørsel under Overblik. ModernSync læser grupperne og postkasserne og regner ud, hvad den ville gøre, men skriver intet. Resultatet står på Overblik og under Kørsler:
- hvor mange kontakter der lægges i hvor mange postkasser,
- hvor mange der er nye, ændrede og fjernede,
- pr. regel, hvor mange medlemmer der ikke kommer med, og hvorfor (gæster, konti uden postkasse, deaktiverede eller uden licens, undtagne),
- hvor mange af brugernes egne kontakter der overtages, hvis I bruger Overtag eksisterende kontakter.
Prøvekørsler tæller ikke med i faktureringen. Indtil I slår synkroniseringen til, laver ModernSync kun prøvekørsler. Senere kan I sætte de rigtige kørsler på pause med fluebenet Kun prøvekørsler under Indstillinger. Kontakterne, der allerede ligger i postkasserne, bevares.
Sådan kender ModernSync sine egne kontakter
Hver kontakt, ModernSync opretter, får et skjult mærke for den regel, den kommer fra. Den opdaterer og fjerner kontakter med det mærke og lader alle andre kontakter i postkassen være. Undtagelsen er Overtag eksisterende kontakter: Er den slået til, mærker og overtager ModernSync brugernes egne kontakter, som matcher en medarbejder på e-mailadressen. En kontakt med noter, private numre, fødselsdag eller flere e-mailadresser er medarbejderens egen og bliver ikke ændret. Stopper kontakterne, bliver de overtagne liggende hos medarbejderen. De slettes kun, når kollegaen fratræder.
Slet-spærren
I sætter grænsen under Indstillinger i Slet-spærre (%). En regel stopper uden at ændre noget, hvis:
- kilden er tom, mens der ligger kontakter fra den i postkasserne,
- en postkasse ville miste mere end den andel af reglens kontakter, I har sat,
- mere end den andel af modtagerne er forsvundet fra modtagergruppen, eller gruppen er tom.
En enkelt sletning i en lille postkasse udløser den ikke. Prøvekørsler tjekker de samme grænser, så I ser et stop, før noget skrives.
Når slet-spærren har stoppet en kørsel
Overblik viser, at slet-spærren stoppede seneste kørsel. Klik på Se kørsler for at se, hvilken postkasse eller gruppe der udløste den.
- Tjek ændringen i Microsoft 365. En gruppe kan være tømt eller skiftet ved en fejl. Ret gruppen, så fortsætter næste natlige kørsel som normalt.
- Er ændringen tilsigtet, fx fordi en afdeling er lukket, så klik på Kør alligevel én gang på Overblik eller ved kørslen under Kørsler. Dialogen viser med tallene fra kørslen, hvem der mister hvor mange kontakter. Sæt flueben, når I har tjekket ændringen, og klik på Kør alligevel én gang. Kun de regler, spærren stoppede, kører uden spærre, og kun i den ene kørsel. Fra næste kørsel gælder grænsen igen. Under Kørsler står, hvem der tilsidesatte spærren.
Karens ved fratrædelser
Bliver en medarbejders konto deaktiveret, eller mister den sin licens, bliver kontakten hos kollegerne, til karensen er gået, før den fjernes. Karensen er 7 dage, og I vælger selv 0, 14 eller 30 dage under Indstillinger. Bliver kontoen aktiv igen inden da, fjernes intet. Overblik, prøvekørslen og kørselsdetaljerne viser, hvem der venter, og hvilken dato kontakten fjernes. Med 0 dage fjernes kontakten ved første kørsel, der ser kontoen deaktiveret. Bliver en konto deaktiveret ved en fejl, mister personen så straks kontakterne hos alle.
Advarsler
Overblik samler det, der kræver opmærksomhed: postkasser, der ikke kunne opdateres, modtagere, der er deaktiveret eller uden licens, og slettede regler, der venter på oprydning. Under Postkasser står årsagen for hver postkasse, der fejlede. Vi får automatisk en alarm, når en kørsel fejler, eller slet-spærren stopper den. Vil I også selv have en mail, så slå advarsler pr. mail til.